Mensendieck

Finkrop

 

Mensendieck

 

Mensendieck - MSD er gymnastik, der skaber balance og harmoni i din krop, både når du står og når du går. Når du først har fået styr på dine øvelser, kan du i dine daglige gøremål træne og styrke dine muskler i stedet for at slide på dem. Gevinsten ved at dyrke MSD er, at du får en smuk og ubesværet holdning. Du er sjældent i tvivl, når du ser et menneske, som har lært og som bruger MSD.

 

Træning af de store ryg- og mavemuskler – vores naturlige korset - er centralt i MSD. I øvelserne har vi fokus på åndedrættet, hvilket blandt andet gør dig i stand til at bruge din stemme klart, tydeligt og med ro og balance.

 

Ofte bliver vi først klar over, at vi har brugt vores krop uhensigtsmæssigt, når vi begynder at få smerter i musklerne og når vi opdager, at vores krop ikke længere er så spændstig. Heldigvis har vi altid muligheden for at genvinde en krop i balance fx ved at dyrke MSD.

 

Alle - uanset alder, køn eller kondition kan dyrke MSD

Jeg tilpasser øvelserne præcis til dig, så du hverken bliver udfordret for lidt eller for meget, derfor foregår undervisningen kun som eneundervisning eller på hold med højst fire deltagere.

 

I undervisningslokalet bruger vi spejle, så vi kan se kroppen hele vejen rundt, og så du kan følge med og se, hvordan øvelserne får din krop til at vende tilbage til den ”superposition” den var ”tiltænkt fra starten”.

 

I undervisningen har du ganske lidt tøj på, så både du og jeg kan læse din krop og jeg kan vælge de øvelser, der passer til dig og som kan give din krop harmoni og balance.

”The Mensendieck system of funktionel exersices”

Bess Mensendieck uddannede sig til billedhugger i Paris, det var her hendes interesse for kroppens potentialer, blev vagt. Så Bess tog til Schweiz for at studerede anatomi og i 1910, udviklede Bess et nyt gymnastikkoncept.

 

Den tyske Kejser Wilhelm blev interesseret i Bess gymnastikkoncept, hvilket gav Bess mulighed for at udvikle konceptet. Bess havde først forsøgt, at få mulighed for at udvikle konceptet i sit hjemland USA, det lykkedes ikke, men da konceptet var klar, slog hun sig ned i USA og underviste på Yale university i ”The Mensendieck system of funktionel exersices”.

 

MSD gymnastikken kom til Danmark i begyndelsen af 1920-erne

Den første danske MSD lærer blev uddannet i Holland i 1922. I 1925 blev ”Dansk Mensendieck Forbund” oprettet og året efter var kom Bess Mensendieck på sit første besøg i Danmark.

 

Fra 1941 har uddannelsen af MSD lærer udelukkende fundet sted her i landet. Uddannelsen er en toårig fuldtidsuddannelse, og indeholder blandt andet anatomi på lægeniveau.

 

Dorte Sander Wiecker

Prinsesse Maries allé 13 - lokale 2

2000 Frederiksberg

Mobil 26 71 90 80

dortesander@Hotmail.com

Copyright © All Rights Reserved